En mand i mit nabolag lufter sin hund. Imens får han klaret ting/møder/hvad-ved-jeg på mobilen. 

Det ser ud til at fungere. Sådan da. 

Nogle gange – ret tit faktisk – sætter hunden sig ned på sin bagdel og nægter at gå videre. 

Manden arbejder videre på mobilen. 

Prøver lidt igen. Hunden vil stadig ikke. 

Før eller siden lykkes det at komme videre, men opmærksomheden forlader ikke mobilen på et eneste tidspunkt. 

Udefra ser det sjovt ud. Jeg vil ikke underkende, at der kan ske noget vigtigt på arbejdet eller man kan være grebet af noget på mobilen. Det kender de fleste af os. 

Men manden misser den skønne morgen, naboen der hilser, egen-tiden, humoren (nok mest for den forbipasserende) i hundens udtryk, når den kigger på ham, mens den strejker.  

Hvad går DU mon glip af i din hverdag? Er der nogen steder, du idag kunne vælge at gøre én ting af gangen og således få lidt mere nærvær i det?

Jeg vil ihverfald selv lige holde billedet af den strejkende hund op for min nethinde næste gang, jeg tager mobilen frem i et roligt øjeblik ; )

Du ønskes en rigtig god dag – med nærvær og gode smil over små sjove ting, der måtte krydse din vej.